 Lokalhistorien
i Niløse, Ruds Vedby, Skellebjerg og Tersløse Sogne
|
- Hjemmeside for Lokalhistorisk forening og for Lokalarkivet- |
Råstofindvinding
Omkring og i Åmosen er der gennem tiderne forsøgt indvundet forskellige former for råstoffer ud over tørv.
Ler
Det næstsidste teglværk, der var tilbage på Sjælland, var Orebo Teglværk, der lå på kanten af Åmosen ved Brandstrup imellem Niløse og Stenmagle. Et andet teglværk var Knabstrup. Det lå dog udenfor vort område. Men langs randen af Åmosen lå i gamle dage private teglværker side om side, hos os kan nævnes Verupgårds Teglværk, som i dag kun ses som et stort hul i jorden nord for Niløse
Leret i kanten af Åmosen er særlig god. Det skyldes de særegne forhold i istidens Danmark. Teglværkerne langs Åmosen blev opvarmet ved hjælp af tørv. Da Sorø Akademi solgte ”Den brændte lyng” i Verup, måtte det også sælge Verup/Orebo Teglværk for uden lyngtørv kunne stenene ikke brændes.
Sand og Grus
Da isen smeltede, skete det ikke på en gang og ikke lige kraftigt, men alt i alt betød det, at der blev aflejret store grus og sandbunker både syd og nord for Åmosen. Disse er igennem tiderne blevet udnyttet til grusgravning. Disse grusgrave er for en dels vedkommende nu tømte og henligger i dag som rekreative områder eller som "put-and-take søer" feks. Holmehave Fiskesø ved Kongsted
Stenindustri
Ved Avnsø-gård har der i lange tider været en stor stenindustri baseret på de mange sten, smeltevandet fra Isbræen lagde lige her. Avnsøgård ligger uden for vort område.
Lyng
Trap Danmark kunne i udgaverne op til og med 1906 fortælle at "daglejerklassen" nær Åmosen høstede lyng til at binde koste af. Lyng optrådte i Åmosen de steder, hvor denne var blevet til en højmose, og kan i dag ofte erkendes ved at ordet "lyng" er knyttet til et stednavn, f.eks. Sandlyng.
|
